Om os
Dramatiker Væksthus (DV) er et talentudviklingsprojekt til alle, der skriver og laver fiktion til børn og unge.
Skriver du eller har du interesse for teater, film, TV, netserier, spil, podcast eller anden fiktion, der henvender sig til et børne- og ungdomspublikum, så er DV måske noget for dig.
Formålet med Dramatiker Væksthus er at give personer med interesse for at skrive fiktion til børn og unge mulighed for at udvikle deres talent, stifte bekendtskab med branchen og danne et netværk, der kan støtte dem i deres fremtidige karriere inden for området.
Det koster ikke noget at deltage i DV. Men evt. logi og transport i forbindelse med samlingerne i København betales af deltagerne selv. Udgifter til samlingerne udenfor København planlægges finansieret i samarbejde med de enkelte kommuner og Statens Kunstfond.
DV 23-25 er støttet af Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Scenekunst.
Dramatiker Væksthus forgår som samlinger i bestemte weekender fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag og er tilrettelagt, så de 6 deltagere sideløbende kan passe arbejde eller studier. Der vil være en del hjemmearbejde mellem samlingerne. Samlingerne det første år foregår på udvalgte teatre i storkøbenhavn. På det planlagte andet år vil samlingerne sandsynligvis foregå på teatre i hele Danmark udenfor København.
Desuden omfatter DV 23-25 også deltagelse i Aprilfestivalerne og Horsens Teaterfestival.
På DV gives der ikke undervisning i traditionel forstand. Derimod øvelser, der i et progressivt forløb opfordrer til learning by doing. Med forskellige lærere fra forskellige dele af branchen er visionen, at hver deltager skal finde sin egen stemme, sin egen vej i sit kunstneriske udtryk. Der lægges vægt på at udfordre til at producere til mange platforme og målgrupper. Man reader hinandens tekster og giver feedback og udveksler erfaringer.
Centralt i forløvet på DV står produktionen af et værk, som der arbejdes kontinuerligt på gennem forløbet. Den enkelte deltager får en mentor på projektet, som følger vedkommende. Målet er et værk, der præsenteres for enden af forløbet.
Janne Juul er producent for DV. Jesper Bræstrup Karlsen er kunstnerisk leder.
DV´s bestyrelse består af:
Marc van der Velden, bestyrelsesleder, instruktør og tidligere leder af Teater Zebu.
Tali Razga, vicebestyrelsesleder, koreograf og leder af Teater Gazart.
Rikke Lund Heinsen, studielektor ved Den Danske Scenekunstskole.
Silja Okking, sanger og TV-vært på DR.
Stephan Pollner, skuespiller og teaterleder Teater Vestvolden.
Tomas Lagermand Lundme, forfatter, dramatiker og billedkunstner.