Ansøgning

Sådan ansøger du om optagelse på Dramatiker Væksthus 2025-2027:

Ansøgningsbetingelser
For at ansøge skal du:

– være fyldt 20 år med udgangen af august 2025 (der er ingen øvre aldersgrænse)
– kunne skrive på dansk
– have internetadgang og mailadresse
– kunne deltage i de samlinger og workshops, der står i kalenderen   

1. prøve:

Skriv en motiveret ansøgning (max. 10 linier):

– hvorfor vil du skrive til børn og unge?
– hvad driver dig i dit kreative virke?
– hvordan ser du dit arbejdsliv efter projektet?

Vedlæg eget værk (max. 5 sider):
Har du skrevet noget før? Det kunne være dramatik, prosa, en film, en animation, digte, en koreografi, et spil eller et andet kunstnerisk udtryk for børn og unge, som du synes definerer den måde, du arbejder på.

Skriv en scene (max. 3 manuskript-sider med 1,5 linieafstand):
Scenen skal indeholde 3 karakterer. 2 personer er til stede – en 3. person kommer ind. Én af personerne skal være et barn. Scenen skal indeholde dialog og regi.

Skriv en pitch, en ide til et værk til dit foretrukne medie (max. 12 linier).

Send din ansøgning og opgaverne til: jannejuul@dvhus.dk.

Ansøgningsfrist: Tirsdag 1/7 2025.

Du modtager derefter en kvittering.

2. prøve:

Du får besked pr. mail, om du er er gået videre eller ikke den 19/8 2025.

Hvis du er gået videre til 2. runde, skal du komme til optagelsesprøve lørdag den 6. og søndag 7. september 2025 på et teater i København. Begge dage 10-16.

Til optagelsesprøven vil du skulle løse yderligere opgaver. Ligesom du vil komme til et interview med projektets ledelse og udvalgte af DV´s bestyrelsesmedlemmer.

Du får besked om, hvorvidt du er optaget på DV 25-27 eller ikke pr. mail senest fredag d. 12. september. Pga. prioritering af ressourcer gives ikke begrundet afslag hverken efter 1. runde eller efter optagelsesweekenden.

Kalender DV 25-26:

Efterår 2025
1. session 19, 20 & 21 september
2. Session. 24, 25, 26. oktober
3. Session 5, 6, & 7 december

Forår 2026
4. Session 23, 24 & 25 januar
5. Session 27, 28 februar & 1. marts
6. Session 17, 18 & 19 april
7. Session 12, 13, 14 juni

Deltagelse i KLAP-festival i april. Dato offentliggøres senere.

Cookie banner